Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

admin

Alexandre Jacques til AaB Ishockey

AaB Ishockey har skrevet en et-årig kontrakt med den 30-årige canadiske forward Alexandre Jacques. Med canadierens tilgang er truppen til den kommende sæson komplet.

Alexandre Jaqcues kommer til AaB Ishockey efter fire sæsoner i Bietigheim Steelers, der er tophold i den næstbedste tyske række, Bundesligaen. I sin tid i den tyske klub har Alexandre Jacques i gennemsnit lavet 48 point per sæson, og sportsdirektør Ole Nielsen lægger ikke skjul på, at forventningerne til canadierens kvaliteter er store.

- Vi er gået efter en spiller med den rigtige indstilling og vinderattitude, der samtidigt var i besiddelse af et veludviklet mål-instinkt. Det har vi fundet i Alexandre Jacques, og det er vores klare forventning, at han vil være en af dem, der går forrest, både hvad angår attitude og point. Han er en både teknisk og fysisk stærk spiller, der har god fart i skøjterne og er rigtig god foran mål, siger Ole Nielsen.

Alexandre Jacques har spillet mere end 170 kampe i AHL-ligaen og mere end 180 kampe i ECHL-ligaen i Nordamerika og har vundet begge turneringer i karrieren. Han var topscorer i Bundesligaen 2005/06 med hele 41 mål og 31 assists i 51 kampe. Tilgangen af den canadiske forward gør samtidigt truppen til den kommende sæson komplet.

- Vi føler, vi har fået samlet en kvalitetsmæssigt rigtig stærk trup med en sammensætning af gode danske, svenske og canadiske spillere. Der er lavet et stort researcharbejde på hver enkelt spiller, og derfor er vi meget fortrøstningsfulde med den trup, vi har samlet. Vi har fået et godt mix af dygtige danske spillere og udenlandske profiler, og samtidigt en god sammensætning af rutine og talent, vurderer Ole Nielsen.

Kontrakten med Alexandre Jacques gælder foreløbigt et år frem, og han kommer til at optræde med trøje nummer 19 i klubben

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER