admin

Pressemeddelse fra Cobras omkring Robinson

Nordsjælland Cobras kan bekræfte at Todd Robinson’s agent har meddelt at Todd ikke agter at komme til Danmark for at opfylde sin kontrakt med Nordsjælland Cobras.

Cobras har på denne baggrund været i kontakt med Danmarks Ishockey Union, som har rådet Cobras til at resignere og acceptere spillerens beslutning. Der er ingen licens aftaler imellem de Europæiske - og Nordamerikanske–Ishockey forbund og derfor ingen sanktions muligheder heller.

Nordsjælland Cobras er i realitets forhandlinger med 3 alternative centerspillere, hvoraf vi vælger én som forventes offentliggjort ved denne uges udgang.

”Det er dybt beklageligt og principielt helt forkert, at en spiller kan udeblive fra en kontrakt på denne måde” udtaler Frank Kyhl, han fortsætter ”Nu bruger vi vores energi på at finde en alternativ spiller og efterfølgende vil Cobras undersøge sanktions mulighederne for Todd Robinson, som formegentlig kun vil dække Europæisk Ishockey”.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER