admin

Stockfish puster til Herning bålet

SønderjyskE har op til den kommende sæson været på seriøst rov hos de danske mestre fra Herning Blue Fox, hvor man har hentet hele tre profiler i Mads Christensen, Christoffer Kjærgaard og senest André Signoretti.

Der har løbende været en del snak omkring uroen i Herning Blue Fox og flere spilleres utilfredshed med Todd Björkstrands træningsmetoder og mandskabsbehandling som bl.a. har været omtalt en del i Herning Folkeblad. Nu er SønderjyskEs sportschef Søren Stockfish ude og puste lidt liv i diskussionen. Således siger han til JydskeVestkysten i forbindelse med aftalen med Signoretti:

"Jeg ved ikke, hvad der sker deroppe (i Herning red.), men flere og flere vil gerne væk. Så jeg synes helt bestemt, at alt tyder på, at vi nu er ved at stå godt rustet til den kommende sæson."

Med aftalen med Signoretti er SønderjyskE mere eller mindre ved at have holdet på plads til den kommende sæson, i hvert fald betegner Stockfish backen Signoretti som den næstsidste brik overfor avisen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER