Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

admin

Mikkel Bødker ikke til VM

Man kunne allerede fornemme hvor det bar hen ad hvis man læste Esben Nedermarks kommentar i panaelet for et stykke tid siden og nu kom det også for Mike Sirant, han siger følgende til B.T.

"Mikkel er nøglespiller i Kitchener Rangers i Ontario Hockey League og forbereder sig til den vigtige Memorial Cup, som får stor betydning for hans fremtid. Derfor ser vi bort fra ham."

Her er hvad Esben Nedermark skrev i panelet på hockeymagasinet for et stykke tid siden angående problematikken:

"Det er jo altid et puslespil at få det hele til at gå op i en højere enhed, når man skal sammensætte et VM hold. Som landshold skal vi om muligt altid stille det stærkest mulige hold til et VM, og så kan vi ikke tage hensyn til klubinteresser. Når en spiller laver kontrakt med en udenlandsk klub, er det som regel, fordi han har et vist niveau, og derfor højst sansynlig er landsholdsaktuel. Dette nedskrives som regel også i kontrakten, at når Danmark kalder, så må klubben frigive spillerne til denne aktivitet. Når det så er sagt, så er det selvfølgelig en anden situation "over there", idet dette er private turneringer (og ikke nogen forbund, som overordnet står for turneringerne) så der kan man som nation ikke lave aftaler om frigivelse af spillere til landsholdssamlinger. Dette kommer så altid til at foregå på "forhandlingsplan" forstået på den måde, at man ser på om klubben har udspillet sin rollle og man ikke bliver sendt videre i systemet eller "tradet" væk. I tilfældet Mikkel Bødker er det også her en kombination af forskellige muligheder, så det er nok først lige op til "nedslip" at det besluttes om han skal deltage. Problemet ligger jo også i, at han ikke har deltaget i nogen optaktsfase, hvor vi spiller systemer og kæder ind, så vurderingen skal også ligge i, og en spiller som kommer ind i truppen i sidste øjeblik, kan tilføje truppen noget. Så du har ret - det kan være meget vanskeligt at træffe de rigtige beslutninger - men det ser da ud til, at vi har været rimelig heldige i de bslutninger, som vi har truffet i de senere år "


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER