admin

Spanhel færdig, Frederikshavn langer ud efter Gaucher

Desværre for Frederikshavn ser det ud til at Martin Spanhel er ude de kommende 4-6 uger, efter en takling fra Ryan Gaucher i kamp 4. Men heldigvis for Frederikshavn er Jeff Corey som tidligere omtalt kommet godt i gang og da klubben har 11 udenlandske spillere og kun må bruge de ti svækker det ikke holdet så meget i første omgang, men det tager lidt af bredden og kan komme til at få stor betydning hvis flere af de udenlandske spillere skulle løbe ind i skader.

På Frederikshavns hjemmeside langer man lidt ud efter Ryan Gaucher og sammenligner taklingen med den omdiskuterede takling på Bobby Hagelin, klubben skriver bl.a.:

"White Hawks må desværre se bort fra Martin Spanhel. Den lynhurtige tjekkiske angriber var ellers kommet godt i gang her i slutspillet. Han blev sat ud af spillet af en knætackling fra Ryan Gaucher i kamp 4 i serien. En tackling som mindede meget om den tackling Gaucher satte ind på Rødovres Bobbie Hagelin i grundspillet. Meldingerne lyder på en ledbåndsskade og en pause på måske 4-6 uger. Så desværre må Martin Spanhel regnes for at være færdig med denne sæson."

Hvis man har glemt hvad det nu var med Gaucher og Hagelin så kan man tage et kig under Billy Adamsen i panelet hvor den takling har været til grundig debat.


Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER