HockeyNyheder

Ishockey overhaler fodbolden

På et netop afholdt møde har klubberne, ishockeyunionen og dommerne i fællesskab besluttet, at der fra næste sæson skal ansættes en fuldtidsansat dommer oplyser DR sporten. Det er meningen at dommeren skal have erfaring fra en af de størrer ligaer, og hans rolle bliver blandt andet at øse af sin viden og erfaring til fordel for den danske dommerstand.

På sportensverden.dk er vi vilde med ideen, som både må betegnes som kreativ og nytænkende indenfor dansk topidræt. Dette initiativ passer godt sammen med den positive udvikling man de sidste mange år har sporet i dansk ishockey.

Både fodbolden og håndbolden kunne godt tage ved lære af ishockeyens arbejde for at forbedre forholdene for dommerne. Man skal kun en måned tilbage, så oplevede man den skandaløse afvikling af herrernes håndboldpokalfinale, hvor der pga. en skade kun var én dommer til at styre slagets gang i hele anden halvleg.