admin

Alle hader Herning

På isen er Herning på vej mod endnu et mesterskab, men uden for isen er de ikke det populæreste hold.

I går var der historien om aftalt spil da de vandt kvartfinale serien mod Totempo.

Og i dag er det Odense træner Bjørn Kinding der er ude med et angreb, han siger til B.T.:

"De står jo bare i midtzonen og venter på, at modstanderne taber pucken, og så slår kontra"

"De er gode til det, men spændende er det ikke. Hverken at se på eller spille mod. Det er heller ikke udviklende for hockeyen"

I Herning lejren er de ikke afvisende overfor kritikken, til avisen siger Christoffer Kjærgaard:

"Jamen, det er rigtigt. Vi spiller måske kedeligt og defensivt, men vi vinder kampe. Det er dét det handler om. Vi har ændret stilen fra sidste års offensive, aggressive spil. Og nu står vi med det ene ben i finalen"

For en uges tid siden fik vi også en mail fra en herre der mente at det var lidt problematisk at Herning drengene Jimmy Bøjgaard og Fritz Nielsen havde så stor magt på Tv2 og blandt andet kommenterede Hernings kampe.

Om det er jante lov eller Herning mafiaen tja...


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER