admin

Olaf Eller prøvede at holde sit ord + presse sag fra Amager

Til brugeren Felber og de andre der læser med i panelet på hockeymagasinet havde Eller lovet at afsløre sit kommende træner job her før det kom ud.

Så vil lige understrege at Eller prøvede at holde sit ord for samme med dagens optakter var der følgende besked fra Eller:

"Og så kan du kl 19.00 lægge ud at jeg skal træne AMAGER næste år. forbeholdt læserne her"

Desværre var der en avis der kom os i forkøbet men de gode intentioner var der.

Stort tillykke til Eller med det nye job herfra, og vi glæder os til at følge ham og holdet i den kommende sæson.


Følgende Presse sag er lige tikket ind:

Olaf Eller tiltræder i Ama’r Jets

Amager Ishockey Club og træner Olaf Eller har pr. 5. marts indgået en
samarbejdsaftale for sæsonen 2008-2009.

Olaf Eller tiltræder i stillingen som træner for klubbens 1. hold såvel som sportschef for klubbens ungdomsafdeling. Olaf Eller starter i det nye hverv pr. 1. maj. Kontrakten løber et år med intension om yderligere forlængelse.

Aftalen er historisk for ishockeyklubben, idet Olaf Eller bliver klubbens første
fuldtidsansatte medarbejder. Aftalen markerer samtidig et stilskifte i ishockey’en på Amager efter flere års dominans af svenske trænere i klubben.

I forbindelse med indgåelsen af aftalen har Olaf Eller og Amager Ishockey Club samtidig underskrevet en hensigtserklæring; at Amager Ishockey skal
deltage i Danmarks bedste ishockeyrække senest i sæsonen 2009-2010.

I hvervet som sportschef for klubbens ungdomsafdeling bliver det Olaf Ellers opgave at rådgive og erfaringsudveksle med klubbens ungdomstrænere, ligesom Olaf Eller jævnligt vil gå på is med hvert af klubbens ungdomshold.

Olaf Eller om aftalen: ”Jeg har i Amager Ishockey allerede mødt mange driftige mennesker, og jeg synes, der er sat aktivitet i en lang række spændende projekter. Der er i klubben en stor vilje til at komme videre fra det niveau i toppen af 1. division, som klubben har befundet sig på de sidste 3-4 år. Jeg glæder mig derfor til at arbejde med det store potentiale,
som jeg kan se, der er i klubben”.

Amager Ishockey er begejstrede for at have sikret sig en af landets absolut bedste og mest anerkendte trænere til positionen som træner og sportschef i klubben. AIC er overbeviste om at ansættelse af Olaf Eller vil betyde et kæmpe sportsligt løft for klubben på såvel senior som ungdomsplan.



Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER