Casper

2. udgave af "Pirates for fan" er klar

Aalborg Pirates er begyndt at lave deres eget fanmagasin, bestående af interviews og andre interessante artikler. Som navnet antyder så er det et magasin for Aalborg Pirates' fans, men andre ishockeyinteresserede kan bestemt også give den nye udgave et kig.

I denne udgave af magasinet er der som altid en status fra direktionen. Her fortæller Aalborg Pirates' administrerende direktør Thomas Michael Bjuring, at der er godt gang i salget af sponsorater og sæsonkort, forud for den kommende sæson.

I bladet finder man også et interview med Aalborgs assistenttræner Ronny Larsen, der har fået arbejde i administrationen, og på den måde er blevet tilknyttet Pirates på fuld tid. Ronny kommer også med hans syn på det meget unge hold de kommer til at spille med. Her fortæller han blandt andet at det ikke er meningen at holdet skal toppe i denne sæson, men måske først om 3-4 sæsoner.

Slutteligt er der også et interview med den nye Pirates-forward Ole Liss, som skal i gang med hans første sæson udenfor Sverige. I interviewet fortæller Ole Liss hvad han forventer af den kommende sæson, og fortæller også hvorfor han spiller med nummer 24 på ryggen.

Læs Pirates For Fan #2 nedenunder: 

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER