HM

2 kontraktforlængelser i Herlev

Pressemeddelse:

Vi kan i dag glædeligt offentliggøre, at Andreas Søgaard Jensen og Morten Mathiesen
begge har forlænget deres kontrakter med Herlev Eagles.

Begge spillere kom til Herlev fra Herning sidste sæson, hvor Andreas leverede 12
points og Morten leverede 8 points.
De arbejder begge knaldhårdt i begge ender af isen, så vi er naturligvis glade for,
at vi kan tilføje dem til holdkortet.

Om deres forlængelser fortæller de selv:

Andreas: ”Jeg kom til Herlev i sidste sæson, hvor jeg fik en varm velkomst af alle
omkring Herlev Eagles. At jeg skal spille for Herlev igen, er jeg selvfølgelig meget
glad for. Jeg tror på, at det "nye" Herlev bliver en succes og det bliver spændene
at være en del af. ”

Morten: ”Jeg er glad for at have skrevet med Herlev igen da jeg er glad for mine
omgivelser og folkene rundt om holdet samt fansene - derudover synes jeg, at jeg
personligt, sluttede sidste sæsonen fint af. Jeg fik tildelt en del ansvar, og det
vil jeg gerne bygge videre på næste sæson. ”

Begge glæder sig til at deltage i den nye kurs klubben har taget og udtaler:

Andreas:”Jeg synes det nye setup der er blevet lavet, lyder utroligt positivt for
klubben og jeg tror på den vision man har valgt er den rigtige. ”

Morten: ”Jeg synes det er det rigtige for en klub som Herlev, at satse på nogle unge
drenge. Det er vejen frem, hvis man ikke har en grundstamme af gode danske spillere,
så får man svært ved at blive et godt hold i den danske liga - så det er et godt
skridt på vejen. Derudover har vi i Kim Staal fået tilført noget rutine og en
"voksen" der går forrest, guider og hjælper os unge spillere hver dag. ”

Når spørgsmålet går på det nye trænerpar udtaler drengene følgende:

Andreas: ”Jeg har ikke talt med cheftræneren endnu, men jeg glæder mig selvfølgeligt
rigtigt meget til at skulle arbejde sammen med ham. Jeg har fået snakket med den nye
assistenttræner Filip, som virkelig brænder for det her projekt. Så jeg kan ikke
andet end at glæde mig til at komme igang! ”

Morten: ”Det nye trænerteam lyder spændende, jeg kender jo ikke hverken JP eller
Filip endnu, men udfra de møder vi har haft virker de som to professionelle og
dygtige herrer. Jeg er især imponeret over JP's viden omkring den fysiske træning,
det er meget professionelt med bl.a. kostplan, træningsplan og yoga, og det er jo
sommetræningen der ligger fundamentet for en god sæson. ”

Andreas Søgaard Jensen har skrevet en 1+1 og Morten Mathiesen har skrevet en 1-årig
aftale.
Vi glæder os til at se jer bære ørnen igen, drenge!

eagleslogo_350bred

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER