admin

Pausen kommer belejligt!

Det mener man i hvert fald i SønderjyskE-lejren ovenpå det hårde kampprogram - specielt efter julepausen. For den defensive back Mads Schaarup bliver der dog ikke tale om pause, da han er blevet udtaget til det netop udtagede landshold, der skal til Hviderusland. Men på holdets vegne har han denne kommentar:

"Ja, det synes jeg. Vi har spillet godt efter julen, og vi spillede en masse kampe uden at tabe. Vi virker dog ikke helt skarpe for tiden, da vi måske er lidt trætte og har brug for lidt hvile. Der er en del ting vi skal arbejde på, så det bliver rart med en pause. For os der skal med landsholdet må vi bare se at komme helskindet hjem"

Også for SønderjyskEs kaptajn og dobbelte målscorer fra kampen mod Herlev i lørdags Ryan Bonni kommer pausen på et kærkommet tidspunkt:

"Pausen kommer på et godt tidspunkt. Det er ingen skade til, at vi spillere kommer lidt væk fra hinanden. Vi har fri nogle dage, og et par af spillerne tager på en kort ferie, hvilket er en af de gode ting ved at spille i Europa med de korte afstande" - begge spillere til soenderjyske.dk

Ryan Bonni ser desuden frem til slutspillet med glæde og forventning - og mener, at slutspillet bliver spændende for alle deltagere i en liga, hvor alle ser ud til at kan slå alle!

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER