admin

Så er den gal igen!

I løbet af de sidste par dage har dommer Brian Janums præstationer og niveau været til debat her på siden. Nu er turen kommet til Jacob Grumsen, der får hård kritik med på vejen efter Odenses 3-2 sejr på udebane mod Rødovre. Overraskende nok kommer kritikken fra det vindende hold, men den er stadig ualmindelig hård. Således raser Odense manager Ole Andersen til BT:

"Det er sådan en dommer, der skræmmer folk væk fra ishockey. Det er jo røvsygt at se på. Måske kender han reglerne, men han har ingen forståelse for spillet."

Jeg så ikke selv kampen, så jeg skal ikke gøre mig klog på, om kritikken er fair. Men jeg synes, at man skal passe på ikke, at blive for håde ved dommerne. Alle dommere har dårlige kampe og laver fejl. Det sker også i andre store sportsgrene som fodbold og håndbold. Men derfor er det stadig trist og frustrerende, når dommerfejl ødelægger kampe.

Inden vi slagter den hjemlige dommerstandard totalt så synes jeg, at det er vigtigt at huske, at der arbejdes hårdt for at forbedre dommerstandarden herhjemme, hvilket man blandt andet har set ved initiativet med at hente den canadiske dommer Alan Smidt til ligaen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER