admin

Simioni: "Tilfreds med det ene point!

Det blev som bekendt kun til 1 point til SønderjyskE i gårsdagens hjemmekamp mod Hernings danske mestre. Efter en periode på det jævne, én med hovedet under armen og den sidste med fart i skøjterne og vilje i sindet, så er resultatet 3-4 og det ene point godkendt hos SønderjyskEs træner Mario Simioni:

"Jeg synes første periode var jævnbyrdig, men de laver det enlige mål. Herning spiller meget afventende på udebane og risikerer ikke noget bagude. Anden periode spillede vi simpelthen uden gejst, og de scorer to gange. Der blev ikke råbt og skreget i den sidste pause. Vi snakkede konstruktivt sammen, og vi kommer ud og dominerer tredje periode fra start til slut. Det var næsten som et slalomløb eller styrtløb for os, som kampen udviklede sig. Vi skal være tilfredse med det ene point. Vi var bagud med tre mål mod et hold, der meget vel kan stå i finalen senere på sæsonen" - Simioni til soenderjyske.dk

I morgen tager sønderjyderne på visit i Herlevs Skøjtehal, der i går tabte til Totempo HVIK. Her skal det vise sig om sidste års bronzevindere kan holde fokus - også mod de "blødere" hold i ligaen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER