admin

Mange fejl i egen zone kostede sejren

Det var en ærgerlig sønderjysk sportschef, der i aftes kommenterede på SønderjyskEs nederlag til Totempo HVIK. Sønderjyderne førte ellers 5 gange kampen igennem, men kunne ikke hold fast og indkasserede oveni købet 2 hurtige mål i kampens døende minutter.

"Vi kom aldrig 100% op i omdrejninger, men kontrollerede alligevel kampen i store dele. Vi havde muligheder nok for at lukke kampen, og målet til 5-5 var reelt den første chance Hvidovre havde i tredje periode. Et ærgerligt nederlag vi dog udelukkende kan takke os selv for. Vi laver nogle store personlige fejl i egen zone. Spiller man sådan taber man til et hold som Hvidovre, der arbejder stenhårdt i 60 minutter."

Med nederlaget i Hvidovre mistede sønderjyderne et skridt i bestræbelserne på at hænge på trioen i front. Da Aab også tabte kunne SønderjyskE ellers have nærmet sig nordjyderne på tredjepladsen og kampen den 30. december i Vojens mellem netop de to hold, kunne have udviklet sig til en direkte udfordring på tredjepladsen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER