admin

Bertrand sænkede kutteren fra Esbjerg

SønderjyskE tog i dag i mod EFB i lokalopgøret, og vandt 6 - 0 i en kamp hvor specielt 2. kæden, ført an af en sprudlende Eric Bertrand stort set gjorde hvad der passede dem. 2. kæden med Ceman, Lykkeskov og Bertrand stod for 4 af de 6 mål, og når man har set kampen kan man ikke andet end være imponeret af deres spil og den måde de næsten i blinde kan finde hinanden.

Sønderjyske havde til dagens kamp valgt at give debut til deres nye målmand Magnus Eriksson, der stod en fejlfri kamp og dermed beviste at han også kan holde buret rent. Første periode startede med et par gode chancer i begge ender, efter små 4 min bliver Bertrand og og Sønderjyske ramt af en 2 min udvisning, og EFB kan se frem til 2 min i overtal. I overtallet kommer EFB frem til et par skud men godt agressivt box play forhindre en scoring. Da udvisningen udløber og Bertrand løber ind på isen igen går der kun 13 sekunder før han har scoret til 1 - 0 på en frispilning fra Rayn Gaucher. Derefter stod der SønderjyskE på resten af perioden, hvilket også skudstatistikken beviser godt med 20 - 7 i SønderjyskE´s favør. Lidt misvisende at der kun stod 1 - 0 ved pausen.

Anden periode starter lidt som første med chancer i begge ender, dog er det SønderjyskE der efter små 3 min scorer til 2 - 0 ved Bryan Lundbohm der resolut banker en pasning fra Søren Nielsen ind bag Lhenry i Esbjerg målet. Esbjerg kom derefter lidt bedre med og blev lidt mere nærgånde, hvilket også kostede et par udvisninger til Sønderjyske. EFB er dog ikke så effektive i overtal og med godt målmands spil overlever Sønderjyske. Vi skulle hen til det 16 minut  før der igen var noget at juble over for hjemme publikummet da Lavrentiv scorer på oplæg fra Todd Robinson. Nu så det for alvor svært ud for EFB Ishockey og det skulle blive være endnu blot 1 min senere, hvor Bertrand efter en solo tur forbi 3 EFB spiller, ligger den køligt ind ved den ene stolpe til 4 - 0. EFB Ishockey blev derefter  mere og mere frustreret og det resulterede 1 ½ minut før pause i 2 udvisninger til Esbjerg. Det var Sønderjyske ikke længe om at udnytte og 30 sekunder før pausen udnytter ja hvem ellers end Bertrand, at EFB ishockey er spillet helt tynd og Ceman lidt uselvisk spiller Bertrand helt fri tværs af målfeltet så han bare skal sætte staven på.    

Sønderjyske starter 3 periode med 1 mand i overtal, hvor de igen er tæt på at udbygge deres 5 - 0 føring. Hele 3. periode virker det som om Sønderjyske har sat tempoet et gear ned og vil kører denne sejr hjem, det har de heller ikke nogen problemer med, og der bliver endda plads til en del spilletid til deres 4 kæde. Efter 9 min får begge hold en 2 min udvisning, og der skal spilles 4 mod 4. Den efterfølgende face off vinder Ceman og derfra går det stærkt, Ceman fortsætter ind mod målet og Bertrand spiller Allesøe ved blue line der prøver med et slagskud. Inde foran mål får Ceman flot styret pucken op ind i  målhjørnet uden chance for Lhenry i EFB målet. Dermed stod der 6 - 0 og Sønderjyske kunne kører en sikker sejr i hus mod lokal rivalerne, der får det mere end svært ved at nå en slutspils plads.

Når man har set kampen kan man godt forstå EFB Ishockey ligger hvor de gør, der var ikke meget der lykkedes for dem og de blev tit bremset i deres opspil. En esbjerg spiller skillede sig dog lidt ud nemlig deres nye back Jonathan Zion, der gjorde det godt i deres egen ende og havde et par gode skud på Magnus Eriksson. Med nederlaget ser det utrolig sort ud for EFB ishockey og måske burde de ikke købe nye spillere, men derimod begynde at sikre sig mod ikke at lide et for stort økonomisk tab når de ikke når slutspillet i år. Med sejren hænger Sønderjyske stadig på i toppen og kan gå ind til landsholds pausen med nogle gode sejre i bagagen.   

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER