admin

Der skal være forskel på folk...

Det er slut med ligeløn på det danske ishockeylandshold. Fremover vil de unge spillere fra den danske liga komme på en form for lærlingeløn, når de får chancen på landsholdet. Enhver Hansen fortæller til Politiken:

"Vi har indført en indslusningsløn på landsholdet, som betyder, at hvis man er under 23 år og spiller i Danmark, så får man kun halvdelen i daglig godtgørelse. Skulle man komme med til VM, så vil man få fuld godtgørelse med tilbagevirkende kraft for hele sæsonen"

"Vi er nødt til have undtagelser for en Jannik Hansen, der spiller i NHL i Canada, og en Peter Regin, der spiller i den svenske Elitserien. Det betyder jo så, at unge spillere på 17-18 år, som Lars Eller og Philip Larsen, der begge spiller i Sverige, vil få fuld løn, når de spiller på landsholdet. Det kan selvfølgelig godt synes lidt uretfærdigt for de unge danske spillere, der spiller herhjemme. Men vi er nødt til at have nogle regler, der er enkle at administrere"

Aftalen fremstår i princippet logisk og fair, men samtidig er den ikke videre elegant. Den daglige godtgørelse er på 1000 kr og altså nu 500 kr for de unge danske spillere. Den nye ordning bryder med traditionerne om solidaritet og fællesskab og selv om det trods alt er mindre beløb det drejer sig om, kan det ikke udelukkes, at det kan skabe frustration og sure miner enkelte steder.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER