Jesper Klitgaard

12 vanvittige timer for Quirk

Cory Quirk var med sine tre mål den afgørende faktor for, at SønderjyskE kunne trække sig sejrrigt ud af kampen mod Frederikshavn, fredag aften i Scanel hockey arena. Den lille amerikaner fra Massachusetts vil dog formentlig ikke kun tænke på målene, når han engang i fremtiden vil se tilbage på denne weekend, for straks efter kampens afslutning måtte han haste i Kolding, hvor hans hustru, fødte parrets første barn, en lille pige, lørdag nat. Og det var naturligvis en glad Cory Quirk, som vi mødte efter søndagens morgentræning i SE-arena:
Det var en fantastik aften/nat for mig, og det er noget som jeg vil se tilbage på med stor glæde i fremtiden. Det er et øjeblik jeg vil have med mig i resten af mit liv, så det var en fantastisk oplevelse. Og det er en fantastisk følelse at være far, det er fantastisk at have fået en lille sund pige, og jeg er spændt på at skulle følge hende, at skulle vokse op med hende og give hende råd og vejledning

Om den forestående fødsel var et godt incitament for at få afsluttet kampen så hurtigt som muligt, skal være usagt, men Quirk var godt klar over at det kunne være op over, da han tog med resten af spillerne mod Frederikshavn fredag middag:
Vi vidste at der var en god mulighed for at det kunne blive fredag aften eller nat, men hun havde Tyler Gotto's kæreste ved siden af sig hele dagen, så det vidste jeg godt da vi tog afsted, men vi have tænkt lidt forud, så klubben havde sørget for, at vi havde en ekstra bil klar, i det tilfælde af at jeg skulle have brug for at komme hurtigt afsted. Så da jeg fik opkaldet fra min kone efter kampen, var det bare at hoppe i bilen, og så kom vi til Kolding ganske hurtigt, jeg var der i god tid til at se min datter blive født, så det var 12 helt fantastiske timer for mig og min familie

At Quirk startede aftenen med at lave et ægte hattrick, var ikke noget der ligefrem gjorde glæden mindre for den smilende amerikaner
Det var en god sejr for os. Vi vidste at det ville blive en krig ligesom kamp et, da de er et rigtigt godt hold, især på hjemmebanen. Vi skulle spille fysisk med dem, for de er et rigtig gode skøjteløbere, og synes ikke vi spiller særligt godt i perioder, hvor vi bliver presset meget af dem, ja faktisk udspiller de os i perioder af kampen. Heldigvis kunne vi finde tilbage til vores gameplan og det gjorde at vi kunne tage derfra med en vigtig sejr

Aftenens kamp blive en fortsættelse af de to første, og SønderjyskE forventer et endnu mere krigende frederikshavner mandskab.
De kæmper for livet i serien, de er nede 0-2. Vi ved de er et godt hold, de har en vindermentalitet, så vi skal bringe vores bedste spil i aften for at kunne matche dem. Men gør vi det, har vi en god chance for at tage sejren igen

 

SønderjyskE og Frederikshavn Whitehawks krydser stave i aften i SE-arena i Vojens, hvor den første puck kastes kl 18:00

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER