Thomas V. Larsen

1. Division: Svensker til Hvidovre

Der er ikke problemer med Hvidovre Fighters defensiv. Den har båret og bærer stadig gode resultater hjem til klubben. Det har knebet lidt mere i det offensive spil, hvor målene ikke er kommet i en lind strøm.




- Vi har gode afsluttere, men det er mest fra førstekæden målene bliver scoret, udtaler træner Jesper Andersen.- Derfor har vi haft kigget lidt over på den anden side af Sundet, og har fundet Martin Svensson, der er 18 år og en rigtig god skøjter og målscorer. Han har det fanden-i-voldske i sit spil, som man har, når man er 18 år, så vi håber at kunne præsentere ham hjemme på fredag mod Rungsted kl. 20...

- Vi har været på vores første store Jyllandstur i den forgangne weekend, og det blev til et nederlag og en sejr. Formstærke Aalborg vandt kampen lørdag aften med 4-3, og her var vi ikke rigtig kommet ud af bussen. Vi scorede i første skifte, men siden da var vi under pres. Vi var egentlig heldige med kun at være bagud 1-2 efter første periode. Det blev bedre i anden periode, hvor det blev mere lige og vi fik udlignet til 2-2. Men en rigtig god kamp, som Aalborg desværre vandt. Vi vidst, det ville blive svært, for Aalborg ligger i toppen af divisionen og spiller godt for tiden...

- Vi talte meget om efterfølgende, hvad der gjorde, at det gik som det gik. Her var det især evnen til at hive hinanden op og dermed løfte holdet, der ikke fungerede. Det er et udviklingsområde, vi skal tage med i den videre udvikling af holdet og den enkelte spiller...

- Det gik bedre søndag mod Frederikshavn, som ikke har et hold med Aalborgs styrke. Her blev vores scoringsproblemer for alvor udstillet. Vi skabte et utal af chancer, men kunne ikke score. Det stod 0-0 inden sidste periode. Havde Frederikshavn scoret først, tror jeg ikke vi ville have vundet. Vi kom så foran ved Axel Hellqvist i undertal, og siden scorede Andreas Silfverberg til 2-0, inde Rasmus Hansen i undertal scorede til 3-0. Andreas Silfverberg sluttede af med 4-0 målet. Igen holdt Magnus Bo Hansen nullet i målet, og det styrker vores defensive selvopfattelse...

- På fredag hjemme mod Rungsted er det det første møde i denne sæson. Vi ved ikke så meget om dem, men koncentrerer os også mere om vores eget spil.

(Kilde: Hvidovre Avis)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER