Thomas V. Larsen

1. Division: Hvidovre i semifinalen

(Referat fra Hvidovre's facebookside)

"Vojens havde kniven på struben, da de skulle vinde for at udsætte deres sommerferie lidt endnu. Man kunne fra start konstaterer at de på ingen måde havde opgivet, da de kom blæsende mod Hvidovre målet med Magnus Bo Hansen som sidste skanse.

Hvidovre havde svært ved at flytte spillet ud af egen zone og kom til tider på overarbejde foran eget mål.

Stille og roligt fik man dog kæmpet spillet længere op i banen og nærmede sig Vojens målet som igen i aften blev vogtet af tidligere Hvidovre målmand Jon Lee Olsen. I øvrigt en flere spillere som har fået en hel del kampe i Metalligaen på aftenens Vojens hold.

Bedst som man sad og ventede på den store åbne Hvidovre chance slog Vojens kontra ned langs højre side i banen. En tværspasning uden egentlig adresse endte via Andreas Christensen inde bag Magnus Bo Hansen, som var chanceløs. Et kort øjeblik var der totalt stille i hallen, da ingen helt forstod var der lige var sket.

Hvidovre fik kæmpet sig godt tilbage igen, men der skulle en overtals situation til før udligningen kom. Endnu en gang fik Hvidovre sat et flot powerplay op som efter et par kvikke pasninger gav en åben chance til Mads Marker der promte slog til og udlignede. 1-1 efter første periode, var klart noget Hvidovre kunne være bedst tilfredse med, da tiden arbejde for hjemmeholdet, som ikke skulle forcerer unødigt.

I 2. periode fik Hvidovre mere fart i skøjterne og Vojens spillere havde efterhånden svært ved at hænge på. Vojens holdets til tider meget hårde spillestil, gav igen i aften en hel del udvisninger. Efter et længere overtag til Hvidovre blev Mads Marker dobbelt målscorer med et fornemt mål, som kom efter at Vojens forsvaret var spillet tyndt. Marker virker mere og mere til at blive en rigtig stor gevinst for Hvidovre, da han samtidig med hans fine mål næse også arbejder rigtig godt for holdet.

3. periode lignede til forveksling 2. periode. Hvidovre som de kontrollerende og kloge - Vojens som de febrilske, trætte og ikke særlig kloge. Bedst illustreret midt i perioden da de en del gange forsøgte at ophidse flere af Hvidovrespillerne til slagsmål. Daniel Nielsen takkede for tilbuddet og fik delt øretæver ud til en af de sønderjyske bisser. Senere forsøgte en ganske ung og optimistisk Vojens knejt at hoppe på Christoffer Pedersen med det resultat at han endte nederst med Hvidovrespilleren liggende øverst.
På en kampens mange overtals situationer fik Hvidovre slået den sidste luft ud af Vojensholdet. Jonas Sander vandt pucken i hjørnet og sendte den tilbage på blå linie via Steffen Schultz til Daniel Nielsen, som havde noteret at unge Sander var skøjtet ind foran Vojens målet. Fra blå linie smed han pucken mod mål hvor Jonas Sander styrede den resten af vejen ind bag en sagesløs Jon Lee Olsen. Efter det mål nåede kampen ikke helt op i spændingsniveau, da Vojens simpelthen ikke magtede at lægge det sidste pres til trods for at de trak målmanden og spillede med en mand i overtal."

Hvidovre - Vojens 3-1
1-1,1-0,1-0
0-1, Kristoffer Mohr uass.
1-1, Mads Marker ass. Anders Bach & Steffen Schultz (PP)
2-1, Mads Marker ass. Daniel H. Nielsen & Casper Winther
3-1, Jonas Sander ass. Daniel H. Nielsen & Andreas Christensen (PP)
Udv.: Hvidovre, 6x2min. Vojens, 10x2min.
Hvidovre i semifinalen med 3-0 i kampe.

Semifinalerne står derfor mellem Amager og Odense samt Rødovre og Hvidovre. Serien mellem Amager og Odense åbnes d. 11/3 i Odense, mens serien mellem Rødovre og Hvidovre åbnes dagen efter i Hvidovre. Det endelige program ligges naturligvis ud her på siden, så snart det foreligger.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER