Thomas V. Larsen

1. Division: Amager kigger opad

Amager sikrede sig i søndags en plads i slutspillet med sejren over Esbjerg. Det betyder dog ikke, at Amager tager let på de sidste kampe i grundspillet, snarere tværtimod. Amager vil gøre alt for, at slutte så højt, som muligt i tabellen - Primært for at sikre en eventuel hjemmebanefordel i semifinalen.

Peter Vilhelmsen fra Amager har i den forbindelse sagt følgende til undertegnede.

Først og fremmest satser vi på, at slutte så højt som muligt i 1. Division. Det at vinde divisionen kan blive svært, da Herning pt. er ganske suveræne. Forbliver vi på 2. pladsen stiller det os i en god situation, da vi både sikre os hjemmebanefordel i kvart- og semifinalen og dermed først kan risikere, at møde Herning i finalen. I truppen sætter de dog al fokus på, at vinde næste kamp.

På spørgsmålet om Amager havde nogle ønskemodstandere udtrykker Peter Vilhelmsen stor respekt for de øvrige hold i toppen af 1. Division.

Alle 8 hold i toppen af 1. Division er svære modstandere, så der kan ikke tales om nogen reelle ønskemodstandere. Se blot på Rødovre og Vojens' formkurver - Samtidig skal man heller ikke afskrive Aalborg, som har et ganske habilt mandskab. Et Aalborg-mandskab der pt. står med sorte per.

Bedømt ud fra Peter Vilhelmsens vurdering, så går vi ikke bare et spændende slutspil i møde, men også en særdeles spændende afslutning på grundspillet i møde.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER